Falske sms'er: sådan ser de ud
Fire udgaver dækker næsten alt, hvad der bliver sendt til danske telefoner.
- Afsendernavnet kan frit vælges af den, der sender beskeden. Det er aldrig et bevis.
- Næsten alle danske sms-svindler falder i fire kategorier: pakke, told, MitID og bank.
- Reglen der virker hver gang: gå selv til appen i stedet for at klikke.
1. Pakken der er tilbageholdt
Den mest udbredte. Du får besked om, at en pakke ikke kan leveres, fordi der mangler et gebyr på få kroner. Beløbet er lille med vilje, det skal ikke føles værd at undersøge.
Kendetegn: afsenderen er tit et almindeligt mobilnummer, linket går til et domæne der ligner transportfirmaets uden at være det, og der er en frist på 24 eller 48 timer.
Tjekket: har du overhovedet en pakke på vej? Og hvis ja, åbn transportfirmaets egen app. Er der et reelt gebyr, står det også dér.
2. Toldgebyret fra udlandet
Samme mekanik, men pakket ind som told eller moms på en forsendelse fra udlandet. Den rammer især folk, der handler på udenlandske netbutikker, hvor et toldgebyr faktisk kan forekomme.
Tjekket: rigtige gebyrer opkræves af transportøren i deres eget system, ikke via et link i en sms med en betalingsside, der beder om kortnummer og udløbsdato.
3. MitID-beskeden
Den farligste. Du får at vide, at dit MitID udløber, skal fornyes eller er blevet spærret, og at du skal godkende noget via et link.
Regel uden undtagelser: hverken banker, myndigheder, PostNord eller MitID selv beder dig nogensinde om at godkende med MitID via et link i en sms eller mail. Sker det, er det svindel. Der er ikke et tilfælde, hvor det er ægte.
4. Banken der har set noget mistænkeligt
En besked om en mistænkelig betaling, du skal godkende eller afvise. Den udnytter, at du bliver bekymret og handler hurtigt. Nogle gange følges den op af et telefonopkald fra en, der udgiver sig for at være fra bankens sikkerhedsafdeling.
Tjekket: læg på, og ring selv til banken på det nummer, der står på dit kort eller i bankens app. En rigtig medarbejder vil altid acceptere, at du gør netop det.
Hvorfor står der „PostNord” som afsender?
Fordi afsendernavnet i en sms kan sættes til hvad som helst. Der er ingen kontrol af, om navnet svarer til en rigtig virksomhed, og beskeden lander derfor ofte i den samme tråd som de ægte beskeder fra firmaet. At beskeden står sammen med rigtige beskeder gør den altså ikke ægte.
Det samme gælder dit navn. Navne og telefonnumre er lækket fra utallige tjenester gennem årene, så en personlig tiltale er heller ikke et bevis.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør jeg med beskeden?
Slet den. Du behøver ikke svare eller blokere nummeret, svindlerne skifter numre konstant. Har du klikket og indtastet noget, så følg trinnene i vores guide til phishing.
Kan jeg anmelde det?
Ja. It-kriminalitet anmeldes til politiet via politi.dk. Selv uden tab hjælper anmeldelser med at kortlægge kampagnerne.
Hvorfor får jeg pludselig mange af dem?
Numre handles i lister. Ét læk er nok til, at dit nummer indgår i mange kampagner. Det siger intet om, at netop din telefon skulle være kompromitteret.