Phishing: sådan genkender du det, før du klikker
Du behøver ikke forstå teknikken bag. Du skal bare kunne genkende mønsteret, og det tager fem minutter at lære.
- Phishing er svindel, hvor nogen udgiver sig for at være en, du stoler på, banken, PostNord, SKAT eller MitID.
- Mønsteret er næsten altid det samme: hastværk, et link og en betaling eller et login.
- Er du i tvivl, så gå selv til afsenderens app eller hjemmeside. Klik aldrig på linket i beskeden.
Hvad er phishing?
Phishing er et forsøg på at "fiske" dine oplysninger, adgangskoder, kortnumre eller MitID-godkendelser, ved at udgive sig for at være en afsender, du kender. Det foregår på sms, mail, telefon og sociale medier.
Det virker, fordi beskederne rammer noget, du faktisk går og venter på: en pakke, en regning, en besked fra banken. Svindleren behøver ikke ramme rigtigt hos dig, der udsendes hundredtusinder af beskeder, og det er nok, at nogle få hundrede lander hos en, der lige har bestilt en pakke.
Bemærk at det ikke kræver, at nogen har hacket din telefon. Afsendernavnet i en sms kan sættes til hvad som helst, og dit nummer er formentlig kendt fra et af de mange datalæk, der er sket gennem årene.

Sådan ser den ud lige nu
- 1Afsenderen er et almindeligt mobilnummer. Rigtige virksomheder sender fra deres navn eller fra et kort tjenestenummer, ikke fra et privat nummer.
- 2Beløbet er absurd lille med vilje. 7,50 kr. føles ikke som noget værd at undersøge, og det er hele pointen: de er ikke ude efter de 7,50, de er ude efter kortoplysningerne.
- 3Adressen er ikke postnord.dk. Alt efter det sidste punktum før første skråstreg er det rigtige domæne, her postnord-betal.info, som ikke har noget med PostNord at gøre.
De fem afsløringer
Du behøver ikke tjekke alle fem. Én af dem er nok til at lade være med at klikke.
- Der er travltInden 24 timer. Ellers lukkes din konto. Sidste rykker. Hastværk er svindlerens vigtigste værktøj, fordi det får dig til at springe eftertanken over.
- Der skal betales et lille beløbEt gebyr på få kroner virker harmløst. Formålet er ikke beløbet, det er at få dig til at indtaste kortoplysninger.
- Linket peger et andet sted henLæs domænet lige før den første skråstreg. postnord.dk.betaling-info.com er ikke PostNord. Er du i tvivl, så lad være med at klikke og gå i stedet selv til virksomhedens app.
- Afsenderen er forkertEt privat mobilnummer, en mailadresse med tilfældige tegn, eller et navn der er stavet næsten rigtigt. Kig på afsenderen, ikke kun på indholdet.
- De beder om MitIDDet er den vigtigste af dem alle. Hverken banker, myndigheder eller PostNord beder dig nogensinde om at godkende med MitID via et link i en sms eller mail. Sker det, er det svindel, uden undtagelse.
Hvis du allerede har klikket
Det vigtigste først: du er ikke dum, og du er langt fra den eneste. Beskederne er lavet til at virke. Det afgørende er, hvor hurtigt du handler.
- Spær kortet med det sammeHar du indtastet kortoplysninger, så spær kortet i din banks app. Det tager under et minut og kan gøres døgnet rundt. Ring til banken, hvis du ikke kan finde funktionen.
- Skift adgangskoden, og alle steder du har genbrugt denHar du indtastet et kodeord, skal det skiftes. Har du brugt det samme kodeord andre steder, skal det skiftes dér også. Det er præcis dét, svindleren prøver næste gang.
- Afvis MitID-godkendelser du ikke selv har startetFår du en MitID-anmodning, du ikke selv har udløst, så afvis den. Mistænker du, at nogen har fået adgang til dit MitID, skal det spærres, det gøres via MitID's egen hjemmeside eller gennem din bank.
- Anmeld detIt-kriminalitet anmeldes til politiet via politi.dk. Selv hvis du ikke har mistet penge, hjælper anmeldelsen med at kortlægge de kampagner, der kører.
- Hold øje med kontoen i ugerne efterMisbrug sker ikke altid samme dag. Gennemgå posteringerne, og reagér på selv små ukendte beløb, svindlere tester ofte med en lille betaling først.
Én ting vi gerne vil have dig til at tage med
Hvis du kun husker én sætning herfra, så lad det være denne: gå selv derhen.
Ikke via linket. Ikke via knappen i mailen. Åbn PostNords app, skriv adressen på din netbank i browseren, log ind i e-Boks som du plejer. Det tager ti sekunder mere, og det fjerner stort set hele risikoen, uanset hvor overbevisende beskeden var.
Vi gentager den sætning på tværs af sitet, og det er med vilje. Alt det andet, vi skriver om afsenderadresser og domæner, er værktøjer til de gange, du alligevel er i tvivl.
Ofte stillede spørgsmål
Kan de hacke min telefon, bare fordi jeg åbnede beskeden?
Nej. At læse en sms eller åbne en mail er i praksis ufarligt. Risikoen opstår, når du klikker på linket og derefter indtaster noget, eller installerer noget.
Jeg klikkede på linket, men indtastede ingenting. Er jeg i fare?
Så er du efter al sandsynlighed uden for fare. Svindelsider af den her type lever af, at du taster oplysninger ind. Har du ikke indtastet noget og ikke installeret noget, er der normalt ikke sket skade. Hold alligevel øje med kontoen.
Hvorfor kender de mit navn?
Navne, mailadresser og telefonnumre er lækket fra utallige tjenester gennem årene og handles i store lister. At en besked indeholder dit navn gør den altså ikke ægte.
Hvordan kan afsenderen stå som "PostNord"?
Afsendernavnet i en sms kan frit vælges af den, der sender den. Der er ingen kontrol af, om navnet er ægte. Derfor er afsendernavnet aldrig et bevis.
Hjælper antivirus mod phishing?
Kun delvist. Nogle programmer og browsere advarer om kendte svindelsider, men nye adresser oprettes hurtigere, end de kan nå at blive spærret. Det er din egen genkendelse af mønsteret, der beskytter dig, se eventuelt vores gennemgang af antivirusprogrammer for, hvad de faktisk kan og ikke kan.